Danmark er et landbrugsland. Landbrug udgør ca. 60% af Danmarks areal.

Danmark er sammen med Bangladesh det mest intensivt dyrkede land i verden.

På 80% af landbrugsarealet dyrkes foder i form af korn, majs, roer, raps og græs.

På 10% af arealet dyrkes menneskeføde i form af korn til brød, kartofler, sukkerroer, grøntsager, frugt og bær. 

De sidste 10% landbrugsjord er enten udyrket areal eller bruges til at dyrke fx juletræer, raps til biodiesel og blomster. Vi kunne derfor i Danmark pro­ducere mad til flere, hvis vi på en større del af landbrugsarealet dyrkede menneskeføde i stedet for foder til dyr.

Når vi bruger f.eks. korn som foder til husdyr frem for til direkte menneske­føde, mistes der energi undervejs til spisebordet.

Det kræver cirka 7 kg korn at producere 1 kg oksekød og 4 kg korn for hvert kg svinekød. Husdyrproduktion påvirker også miljø og klima i langt større grad end planteproduktion.


Rapport: Sådan ligger landet - tal om landbruget 2017.