Servér grøntsager
Vi spiser for få grøntsager her i Danmark!
Det gennemsnitlige indtag af grøntsager er lavere end anbefalet for både børn og voksne i Danmark. Børn spiser kun under halvdelen af de grøntsager, som Fødevarestyrelsen anbefaler.
Fødevarestyrelsen har formuleret De officielle Kostråd.
De officielle Kostråd anbefaler, at større børn og voksne dagligt spiser 6 stykker frugt og grønt om dagen.
Det svarer til 600 gram frugt og grøntsager. Heraf bør mindst halvdelen være grøntsager. Det vil sige 300 gram.
Børn mellem 4 og 10 år kan nøjes med at spise 300-500 gram frugt og grønt om dagen.
I dette forløb er fokus på danskernes lave indtag af frugt og grønt.
Udgangspunktet er FN's Verdensmål om sundhed og trivsel.
Det skal I arbejde med
- I skal undersøge, hvordan det er muligt at få børn og unge til at indtage mere grønt i hverdagen.
I skal lave en grøn smoothie, the eller pesto.
- I skal dyrke planter, der gror i en boks. Boksen kalder vi en GroBot.
GroBotten kan I programmere med computeren, så den passer planterne for jer.
På computeren kan I følge med i, hvordan jeres planter gror. Hvis jeres planter ikke gror optimalt, skal I ændre
noget i det lukkede dyrkningssystem for at forbedre jeres dyrkningsresultat.
Jeres arbejde er organiseret i 18 underpunkter.
Oversigt over hele forløbet
Feltarbejde og dyrkningsperiode er to aktiviteter, der kører parallelt.
Faglig viden
Under alle underpunkter kan I finde grå bokse med links til faglig viden.
Ressourcer
Til mange aktiviteter er der ressourceværktøjer, der hjælper jer på vej.

Forklaring af relevante fagord og fagbegreber ses i Ressource 15 (Fagord og fagbegreber).