Opskrift med bønner

Bælgfrugter Linser, kikærter, ærter og bønner (fx sorte, hvide og kidneybønner) er alle bælgfrugter. Bælgfrugter er grøntsager, som er proteinrige og derfor en anden kilde til protein end kød.

Bælgfrugter har et lavt indhold af fedt og indeholder forskellige vitaminer og mineraler.

Bælgfrugternes kostfibre gør dig desuden mæt i lang tid og er gode til at holde tarmen sund.  

Bælgfrugter smager ofte ikke af så meget. Derfor kan det være en god idé at tilsætte fx krydderier eller friske krydderurter til bælgfrugterne.

Man kan også blende dem og tilsætter olier og krydderier, som I måske kender fra en hummus.

Aktivitet I skal udvikle en opskrift med bønner.

1. I gruppen skal I blive enige om, hvad en opskrift indeholder. Opstil 4-6 kriterier for en god opskrift.

2. Lav en internetsøgning om opskrifter med bønner Præsenter mindst 5 opskrifter for hinanden. Diskutér hvilke opskrifter, I synes er spændende. 

3. Find frem til hvilken opskrift I vil læne jer op ad. Beslut hvordan I vil variere, HA(C)K'e den, så den bliver jeres egen, så I bedst kan lide den.  

4. Beslut, hvilken form jeres opskrift skal have. Husk læseren (hvem skal bruge jeres opskrift.)

5. Formidl jeres opskrift. Gem alle jeres data, svar og resultater i logbogen.


Faglig viden

En opskrift indeholder
Opskrifter er instruktioner skrevet af eksperter der ønsker, at andre skal kopiere den idé, eksperten har udviklet.
Det kan fx være en madopskrift eller en vejledning til at bygge et fuglehus. 

Der er normalt ingen valgfrihed. Det betyder, at teksten præcist angiver, hvad der skal laves og  hvordan i en bestemt rækkefølge.

Der er ikke fokus på læserens personlige læring eller udvikling, men kun på det færdige produkt.

Sproget er ofte direkte og utvetydig med brug af bydeform og meget få forklaringer på, hvorfor man skal gøre tingene på en bestemt måde. 

Opskrifter har denne generelle grundlæggende struktur

1. Formålet med aktiviteten

2. Ting og materialer, der er nødvendige for aktiviteten 

3. De trin, der skal udføres - fremgangsmåde